Vi har fået travlt på det reklamebureau vi har åbnet sammen. Det strømmer ind med nye ansatte. Du kan blive den næste af dem. Alle uanset alder og erfaring bliver ansat i deres foretrukne stilling. Du skal bare SMS’e eller ringe ind og sige hvad du vil være. Tlf. 4266 8029.
Vi hører også musik om hunde, blandt andet noget mesterligt gadeplans-markedsført hundemusik af Bjarne Stockholm.
Vores hjemmebyggede telefonsystem er ved at falde fra hinanden og skabte noget knas i liveudsendelsen. I podcast-udgaven er de fleste lydproblemer løst. Vi er tilbage med et nyt (og måske ikke bedre) telefonsystem når vi sender næste gang torsdag d. 28. marts.
Hallo hvem er det? sender live hver torsdag kl. 19.00 på radiostationen The Lake Radio
Sammen med en gruppe lyttere og venner holder vi fest d. 6. april i Christianshavns beboerhus. Køb billetter her.
Bøger du kan læse hvis du spekulerer over vores økonomiske system
Bogen “The Coming of Neo-Feudalism” af Joel Kotkin blev nævnt. Bedre ikke at købe den af Jeff! Bogen “Chokepoint Capitalism” kan også nævnes som indblik i hvordan kapitalisme er ved at blive afløst af andre principper. Bogen “Technofeudalism: What killed capitalism” af den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis er også interessant læsning for alle der har undret sig over hvorfor mange produkter er blevet så sårbare, midlertidige og på meningsløs vis (for forbrugeren) fyldt med internetbaseret funktionalitet.
To do-liste [vi er igang med følgende opgaver]:
- (Lytteren Pladestikkeren) Lytternes reklamebureau: Lav en reklamekampagne for aldring/det at ældes uden at blive tynget af kulturelt forudbestemte skæringstidspunkter og forventninger (eks: har ik fået (nok) børn, pensionsopsparing, mv.)
- Forsøg at headhunte musikkeren Bjarne Stockholm til lytternes reklamebureau
- (Lytteren Elrenser) Lytternes reklamebureau: Lav en kampagne til fordel for klichéer, skab en mere nuanceret og realistisk forståelse af hvorfor klichéer er nødvendige/gode/ikke fortjener et dårligt ry.
- (Lytteren Jeffy): Få fyldt hullerne ud i den liste over danske kommuners slogans ved at finde på slogans til de kommuner der endnu ikke har et.
- Gemme alle lytteres navne i telefonbogen på Hallo-mo-fonen så telefonen kan læse deres navne op som en del af ringetonen. Vi gemmer også dig hvis du vil. Ring ind live og sig hvad du hedder.
Du kan abonnere på showet som podcast
På lytternes reklamebureau har vi forstået “Bjarne Stockholm”-doktrinen om at der ikke længere behøver at være nogen som helst sammenhæng imellem det der reklameres for og den måde der reklameres for det. FCK ≠ hunde = få din opmærksomhed = go reklame der virker. Det handler om at få deres opmærksomhed og du behøver ikke belønne den eller skabe sammenhænge.
Liste over musik der blev spillet i showet
001 - Anne-Tina - Starter på en frisk 002 - Erykah Badu - Cel U Lar Device 003 - Elisabeth G. Nielsen - Sotto voce 004 - Bjarne Stockholm - Hundepartiet 005 - Bjarne Stockholm - Hundepartiet 006 - Sanger - Som at miste en kæreste 007 - Wonder Dog & Harry Thumann - Ruff Mix 008 - BFL - Stadig Brian 009 - The Books - A Cold Freezin' Night 010 - (Ukendt kunstner) - (Sang om familiens hund "Trold", den sir "vov" osv.) 011 - (Ukendt kunstner) - (Instrumental) 012 - Labi Siffre - Bless the telephone