Lytterskabte radioprogrammer i DJ Brevets musikprogram

Der er 5.962.302 radioværter i Danmark

DJ Brevets musikprogram tager med tak imod korte hjemmelavede radioprogrammer frembragt af programmets lyttere. For at de lytterskabte indlæg skaber en sammenhæng med hinanden, og for at give lytterne en ramme at improvisere indenfor, går emnet for de lytterskabte radioprogrammer på skift.

I september-oktober 2024 er emnet: klimakrisen.

Hvis du kunne tænke dig at dele dine tanker om det emne, så håber jeg du vil sende mig lydfiler af 2 – 15 minutters varighed optaget på smartphone, diktafon eller tilsvarende til djbrevet@djbrevet.dk

Vær venligst opmærksom på følgende retningslinjer:
  • Dit program skal have en titel.
  • Du skal vælge et navn som vært/fortæller (kan være et dæknavn el. kunstnernavn) og huske at introducere dig selv og dit program.
  • Undgå venligst vind eller andre mislyde i optagelsen. Optagelser lavet med mobiltlf/smartphone er tilstrækkeligt hvad angår lydkvalitet. Prof. udstyr ikke et krav.
  • Programmer med kommercielle formål kan ikke bringes.
  • Det er ikke tilladt at videregive personfølsomme oplysninger.
  • Det er ikke tilladt at optage andre uden at have deres samtykke.
  • Du indgår i et samarbejde med programmets vært (DJ Brevet) der forbeholder sig ret til – i samarbejde med dig – at foretage alle nødvendige ændringer for at programmet lever op til alm. presseetiske regler.

Spørgsmål? Skal du ha et venligt motiverende puf? Skriv til djbrevet@djbrevet.dk

djbrevet@djbrevet.dk

Et par simple tips der fører til et godt resultat

  • Drik rigelig vand undervejs
  • Vær opmærksom på om du som en del af din almindelige tale laver spyt- og smaskelyde, hvis muligt forsøg at minimér disse. Nogle gange hjælper det at holde munden lidt åben ml. sætninger og når du holder pauser.
  • Optag gerne et sted uden meget baggrundslarm eller vind, det gør det meget lettere at klippe det efterfølgende (hvis du befinder dig et støjende sted kan du tage en dyne el. tæppe over hovedet)
  • Optag gerne 20 sek. hvor ikke siger noget til sidst i optagelsen. Det giver den der skal klippe lyden af det rum du var i. Praktisk til at forbedre og lave de små pauser der gør din optagelse endnu rarere at lytte til.

Lyt til DJ Brevets musikprogram fra DR.dk eller i DR lyd-appen.

DJ Brevet på Instagram (kun til pynt) og Mastodon (bedre), men email foretrækkes.